Sæson 1 · Episode 3
Når du lukker øjnene, hvad er det så for et Danmark, du ser?
Er det brede bøge, grønne lunde og sejlernes tusindtal? Sådan malede guldaldermalerne Danmark - overdådigt, smukt, og struttende af stolthed og fædrelandsfølelse.
Men hvor finder man egentlig de landskaber, som 1800-tallets malere kaldte det ægte danske? I fire programmer går dramatikeren Line Knutzon og kulturjournalisten Chris Pedersen vores kendte og elskede landskabsmalerier i sømmene.
For findes maleriernes Danmark i virkeligheden - eller viser de snarere det Danmark, vi stadig drømmer om? I dette program tager Chris Pedersen og Line Knutzon på opdagelsesrejse til Himmelbjerget, hvor et ganske særligt billede blev malet i 1842, og de undersøger, om der stadig findes spor af det eksotiske Jylland i hedens hovedstad Herning.
Sendt første gang 30.10.2018
Bæredygtigt, miljøvenligt og sundt
Se opskriften her