Episode 8
'Vild med dans' møder 'Toppen af poppen' og 'Badehotellet' i denne nytårsudgave af quizzen, hvor det gælder om at finde de mest obskure svar.
De tre par skal dyste i nytårsdiscipliner som personer fra den legendariske '90-års fødselsdagen', champagne samt lange ord fra sangen 'Kong Christian stod ved højen mast'.
Sarah Grünewald, Silas Holst, Anne Louise Hassing, Merete Mærkedahl, Anders Blichfeldt og Chief 1 får også chancen for at brillere med viden om Dirch Passer, Tivolis forlystelser og Leonardo DiCaprio-film.