Udgivet: | 1996 |
---|
'Go' morgen Danmark' er hele Danmarks aktualitet- og livsstilsprogram.
Start dagen med hygge og høje grin - og få stof til eftertanke og samtaleemner, man har lyst til at dele resten af dagen. Veloplagte værter Hver morgen giver værterne Mikkel Kryger, Ida Wohlert, Adam Duvå Hall, Louise Wolff, Steen Langeberg og Puk Elgård, der på skift har morgentjansen, dig en god start på dagen med inspirerende og relevante historier, kendte og ukendte gæster i sofaen med noget på hjerte - og med masser af tips til både den gode madlavning, de nyeste bøger og film og tendenser inden for mode og bolig. Mad, musik og masser af tips Programmet har også fageksperter tilknyttet inden for kultur, livsstil og samfund.
Du kan for eksempel blive klogere på dyreliv med biolog Anders Kofoed, få tips til madlavningen med blandt andre kok Claus Holm eller Mette Blomsterberg, diskutere børneopdragelse med familierådgiver Lola Jensen og få politiske analyser med Hans Engell eller Søs Marie Seerup. En succes i mere end 20 år TV 2s 'Go' morgen Danmark' gik i luften første gang i 1996, og programmet optages nu direkte fra studiet i Tivoli og sendes alle ugens dage. Gæsterne kommer dog fra hele landet, og 'Go' morgen Danmark' opfordrer dagligt programmets mange seere til at deltage i debatter og dele viden og erfaringer.