Stream nu på

Strøgvagterne

Genre: dokumentar
Tilføjet: 19/3 2020
G4S-vagterne arbejder på Strøget i København, hvor de skaber tryghed.
Episode 1
1

Episode 1

G4S-vagterne arbejder på Strøget i hjertet af København, hvor en af deres vigtigste opgaver er at skabe tryghed for borgerne og butiksejerne på landets mest travle gågade. Arbejdet er både krævende og intenst, og vi følger vagterne på tæt hold, når de bl.a. sætter efter butikstyve, foretager civile anholdelser og tilbageholder kriminelle, indtil politiet ankommer til gerningsstedet. Vagten Nicklas fanger det sidste medlem af en georgisk tyvebande, som har hærget Strøget længe, mens Onurs tålmodighed sættes på prøve, da en påvirket mand kommer med racistiske tilråb og trusler. Magnus skal pludselig løbe stærkt, da en kvinde flygter på cykel med et par bukser, som hun ikke har betalt for, og med hjælp fra forbipasserende jagter Michael og Anders en urtyv, der har stjålet varer for over 10.000 kroner!

Episode 2
2

Episode 2

Som indsatsleder for G4S-vagterne på Strøget har Onur en travl dag. Der er både urtyve på spil, en person, som chikanerer en beruset mand på Rådhuspladsen, og så opstår der også en vild personjagt ned gennem gaderne i København. Den unge vagt Magnus er på udkig efter en italiensktalende tricktyv, og Simon bliver nødt til at stoppe en larmende gadegøgler ved Storkespringvandet. Endelig kræver det samarbejde og koordinering, når Kristian forhindrer, hvad der ligner et stort og nøje planlagt tyveri.

Episode 3
3

Episode 3

Vagten Anders forsøger at pacificere en tyv, som gør stor modstand, og Onur må løbe stærkt for at nå frem og yde assistance. Kort efter, indleder Anders og Onur overvågningen af en hændelse, som ligner optakten til et nyt tyveri. Vagten Kristian bliver kaldt hen til en bank, hvor en barfodet mand har brug for hjælp. Simon fanger til gengæld en svensk tyv, der har benyttet sig af en helt særlig fremgangsmåde, mens en spansk mand har begået tyveri i indtil flere butikker, hvilket udløser en kontant udmelding fra Anders. Og endelig afventer Michael et svar på, om han er blevet optaget på politiskolen.

Episode 4
4

Episode 4

Der er blevet begået tyveri i en butik på Strøget, og det kræver et nøje koordineret samarbejde, når vagterne Magnus og Jeppe skal finde frem til gerningsmanden. Michael har tilbageholdt to georgiske mænd for tyveri, men da politiet lader vente på sig, bliver hans tålmodighed sat på stor prøve. En herreløs hund er blevet fundet, og Kristian forsøger at finde ejeren, mens Anders fanger en gammel kending - en kvinde, som er blevet taget utallige gange for butikstyveri. Og endelig tilbageholder Michael to unge kvinder, som ikke lige har fået betalt for en creme …

Episode 5
5

Episode 5

Vagterne Anders og Michael tilbageholder en mand for tyveri, men da politiet er tre timer om at komme frem, mister manden tålmodigheden! Anders er også på udkig efter to regnjakketyve og ender med en dobbelt sagsbehandling midt på Rådhuspladsen. Jeppe har som indsatsleder en kompliceret dag, idet en mand har stjålet en parfume - men også mandens jakke vækker mistanke. Og endelig går jagten gennem indre bys gader, når Jeppe og Oliver forsøger at fange først den ene og så den anden tyv.

Episode 6
6

Episode 6

Anders tager kontakt til en kvindelig tyv og bliver overrasket over hendes reaktion. Jeppe og Michael er på udkig efter en ung mand, der har stjålet for flere tusinde kroner. Imens prøver tre tyve at slippe væk fra Magnus og Oliver, og de må sætte det meget lange ben foran for at få fat i både tyvene og tyvekosterne! Og fortidens uoverensstemmelser blusser op igen, da Anders støder på en gammel kending på Strøget.

Episode 7
7

Episode 7

En ung mand opfører sig meget mistænkeligt, og vagterne Anders og Simon følger efter ham ned gennem Strøget for at kunne tage ham på fersk gerning. Nicklas tilbageholder et par, der har stjålet fra en eksklusiv tøjbutik, mens Michael og Kristian arbejder på en sag, hvor tyvene har forsøgt at snyde med en mobilepay betaling. Og så fanger Anders en svensk tyv, der tager det hele overordentligt afslappet.

Episode 8
8

Episode 8

Anders og Kristian fanger en mand, der har stjålet flere gange og gemt tyvekosterne et besynderligt sted. En ung tyv gør det klart, at han ikke er færdig med at stjæle, så Simon må følge efter ham. Onur bliver kaldt ud til et tyveri, og det viser sig, at tyven har efterladt noget i butikken. Og så får Michael endelig svar på sin ansøgning til politiskolen.