Stream nu på

The Olsens

Genre: Dansk
Tilføjet: 15/9 2022
Vi følger hr. og fru Olsens glamourøse liv som DJ, influencer og forældre.
Episode 1
1

Episode 1

The Olsens er tilbage, og der er fart over feltet! Mens Irina vil udvide forretningen med et nyt stort studio, er Morten i Aarhus, hvor han er nomineret til en Gaffa-pris. Victoria skal flytte hjemmefra og afholder en sidste familiemiddag hjemme hos en vemodig mor Mila, der dog afslører, at hun har fået smag for datinglivet. Endelig er hr. og fru Olsen inviteret på den røde løber til Zulu Awards - hvis de altså når at komme ud ad døren i tide.

Episode 2
2

Episode 2

Hr. og fru Olsen har sat kursen mod Zulu Awards, men er uenige om, hvorvidt aftenen kan defineres som en date. Allessia er startet i skole, og Morten skal nu mestre disciplinen mad-pakke¬smøring, inden turen går til Slagelse for at lancere ny merch. Imens er Irina til clairvoyant for at finde ud af, om hun er på rette spor med sin business – men afrapporteringen til hr. Olsen kan godt misforstås, når det sker over telefonen.

Episode 3
3

Episode 3

Det er blevet Allessias seksårs fødselsdag med morgenvækning, gaver og Minecraft-kage. Victoria har overtaget sin nye lejlighed og får besøg af Irina, der har utrolig mange holdninger til indretningen. Morten har påtaget sig opgaven at bygge et podcaststudie til Irina, men har som sædvanligt hentet hjælp til det hårde arbejde. Irina har taget en modig beslutning med sit hår i håb om at gøre hr. Olsen glad.

Episode 4
4

Episode 4

Irina skal stå model til et photoshoot i sit nye studio, og det kræver - til Victorias store fortrydelse -lang forberedelse hvad angår hår og makeup. Morten har lovet Victoria at agere handyman i hendes nye lejlighed, hvor der skal sættes lamper og gardiner op, men ikke alt går efter planen, og Victoria skal for første gang have hele familien til middag. Det er lidt af en kunst, når man aldrig før har prøvet at koge kartofler.

Episode 5
5

Episode 5

Fru Olsen har fået smag for genbrug og er taget med sin svigermor på loppemarked, mens hr. Olsen frygter, hvor meget Irina kommer hjem med. Morten har derimod inviteret vennerne til alkoholfri ølsmagning, og da Victoria besøger mor Mila, kommer det frem, at Mila er løbet fra en date. Endelig skal familien Olsen lægge stemmer til en tegnefilm, og det er populært hos både store og små.

Episode 6
6

Episode 6

Der er nok at se til for Irina i hendes nye studio, men det har sin pris at arbejde meget, og pludselig tager kraftige mavesmerter over, så Irina må til lægen. Morten er taget til Slagelse for at vælge, hvad hans næste kollektion af merch skal bestå af, og hjemme i Nivå er det for en gangs skyld blevet fru Olsens tur til at lave middag til resten af familien. Hr. Olsen har dog svært ved ikke at følge med fra sidelinjen.

Episode 7
7

Episode 7

Morten skal medvirke i podcasten ’Hjerteflimmer for voksne’, hvor hans personlige kærlighedsdilemma skal være samtaleemne, og det ender med at blive en øjenåbner for både Irina og ham selv. Og så får hr. og fru Olsen et tiltrængt pusterum fra en hektisk hverdag, når de skal på glamping, selvom mor Mila ikke er tilfreds med situationen. Det er Irina pludselig heller ikke, da Morten skal lette og lande et fly helt selv.

Episode 8
8

Episode 8

Hr. og fru Olsen er taget på glamping på Tåsinge. Især Morten får en aha-oplevelse, da han skal holde vejret under vand, og de romantiske omgivelser giver anledning til en snak om barn nr. to. Tilbage i Nivå tager Irina og Victoria Hector med til hundesvømning, så han kan lære at svømme, mens Morten skal til møde på sit pladeselskab for at skrive under på dét, der kan blive starten på et nyt kapitel i hans musikkarriere.

Episode 10
10

Episode 10

Der er dømt flydende familiemiddag, når hele familien skal ud at sejle. Her afslører Mila, at hun har fundet sig en kæreste og indvier familien i, hvad de blandt andet bruger tiden på. Irina får besøg af sin private træner, og efter halvandet års spillepause skal Morten nu give koncert på Plænen i Tivoli. Men nerverne sidder uden på tøjet, Irina bliver nægtet adgang backstage og spørgsmålet er, om der når at blive udsolgt.