Endelig: Derfor bed Tyson Holyfield!

Mike Tyson udkommer om få dage med sin nye selvbiografi, og her giver den tidligere boksestjerne sin version af den famøse kamp mod Evander Holyfield.

Selvbiografien 'Mike Tyson - mit livs kamp', som udkommer herhjemme på mandag, byder på flere afsløringer om det tidligere bokseikons karriere.

Blandt andet hævder Tyson i bogen, at han i forbindelse med kampen mod Brian Nielsen for 13 år siden i København havde sex med en dansk bodyguard.

LÆS OGSÅ: Breaking: F1 legenden Michael Schumacher, kan nu forlade sengen

Men det er ikke alt.

Blandt andre detaljer beskriver Tyson i selvbiografien, hvordan den famøse kamp mod Holyfield udspillede sig, og naturligvis er der ikke mindst fokus på øjeblikket, hvor Mike Tyson bider en del af modstanderens øre af.

LÆS OGSÅ: Drama: Rasmus Tantholdt og Natasja Crone fanget i Caribien i farligt vintervejr

Ekstra Bladet har i forbindelse med udgivelsen af bogen bragt et uddrag, som beskriver netop den scene. Du kan læse det lige her.

"Holyfield og jeg skulle oprindelig have bokset den anden kamp den 3. maj 1997, men jeg blev nikket en skalle under træning, og kampen blev udsat til den 28. juni. Jeg var udfordreren, så jeg skulle først i ringen. På vej ind spillede vi en sang af Tupac. Folk troede, at jeg brugte gangsterrap til at slå mit image fast, men det var ikke derfor. Det var bare god musik at gå i ringen til.

LÆS OGSÅ: Stjernespækket stor dramaserie om dronning Margrethe på vej til TV 2

Kampen gik i gang, og jeg følte mig godt tilpas. Jeg var selvsikker, min krop føltes rigtig, mine bevægelser var flydende. Jeg var ret undvigende og bevægede mig rundt uden at slå vinderslag, jeg boksede bare. Så nikkede Holyfield mig en skalle igen. Det var åbenlyst for alle, at Holyfields taktik var at vente på, at jeg slog, og så angribe mig med sit hoved. Så skallerne var ikke uheld, de var en strategi.

Det blev værre i anden runde. Jeg slog efter Holyfield, og han dykkede igen, bang! En stor flænge åbnede sig over mit øje. Jeg vendte mig omgående om mod Mills Lane.

'Han nikkede mig en skalle!'

Lane sagde ingenting, men han noterede det som et uheld.

Nu lagde Holyfield mærke til flængen over mit øje. Han angreb mig med sit hoved. Han var højere end mig, så hvad lavede hans hoved under mit? Jeg var frustreret.

Da tredje omgang begyndte, var jeg rasende. Jeg var så ivrig efter at bokse, at jeg forlod ringhjørnet uden min tandbeskytter, men Richie kaldte mig tilbage og satte den i min mund. Jeg ramte Holyfield med et par hårde slag. Publikum begyndte at gå amok. De kunne mærke, at kampen havde ændret karakter. Så begyndte han at nikke skaller igen. Jeg følte mig svimmel, som om jeg havde fået et blackout, men min vrede og adrenalin fik mig tilbage. Jeg var klar til at slå ham ihjel. Alle, der kiggede på, kunne se, at han nikkede skaller. Jeg var rasende. Jeg var en udisciplineret soldat, og jeg mistede besindelsen. Så jeg bed ham i øret.

Folk tror, at jeg spyttede tandbeskytteren ud for at bide ham, men det var ikke derfor. Fra da af kan jeg ikke huske ret meget, fordi jeg var så rasende. At dømme ud fra videooptagelserne må jeg have spyttet stykket af hans øre ud på gulvet, for jeg pegede på det. 'Sådan, tag den.' De fandt faktisk det stykke efter kampen og forsøgte at sy det på igen, men det ville ikke sidde fast.

Holyfield sprang op i luften af smerte, hvorefter han gik tilbage til sit ringhjørne, men jeg fulgte efter ham og skubbede ham bagfra. Jeg ville sparke ham lige i skridtet, men jeg skubbede ham bare. Lægen kiggede hurtigt på ham og lod ham fortsætte. Mills Lane trak to point fra mig, men i mit hoved var det ligegyldigt. De var alligevel alle sammen imod mig. Kampen blev genoptaget, og han nikkede mig en skalle igen. Og kamplederen gjorde selvfølgelig ikke noget. Vi gik i clinch, og jeg bed ham igen i det andet øre, men vi boksede runden færdig.

Så brød helvede løs. Holyfields ringhjørne brokkede sig til Mills Lane over, at jeg havde bidt ham igen, og Lane stoppede kampen. Jeg var så rasende, at jeg ikke hørte kommentatoren sige: 'Kampleder Mills Lane har diskvalificeret Mike Tyson for at bide Evander Holyfield i begge ører.' Holyfield var stadig i sit ringhjørne. Han ville ikke være en del af det, men jeg prøvede stadig at komme over til ham. Jeg ville smadre alt og alle i hans ringhjørne. Folk trak i mig og spærrede for mig, og han krøb sammen i sit hjørne. Alle beskyttede ham. Han så skræmt ud. Jeg ville have fat i ham. Der var halvtreds mennesker omkring mig, og jeg sloges stadig med betjentene. Det var bindegalt. De burde have lammet mig med en strømpistol. Det havde været helt berettiget.

På en eller anden måde fik de mig ud af ringen. På vej tilbage til omklædningsrummet var der en, der kastede en fyldt vandflaske efter mig, og en anden gav mig fingeren. Jeg klatrede over rækværket og prøvede at få fat i dem, men mine folk hev mig tilbage. Så kastede andre deres sodavand og øl efter os. Anthony Pitt fik ødelagt sit skræddersyede jakkesæt til to tusind fem hundrede dollars.

Mills Lane blev interviewet i ringen og hævdede, at alle Holyfields skaller havde været tilfældige. Holyfield takkede Mills Lane i sit interview.

'Jeg er taknemlig for, at vi har en kampleder som Mills Lane, der kan håndtere situationen.'

Jeg gik stadig amok i omklædningsrummet. Jeg havde mine handsker på, og jeg slog løs på væggene. John Horne gik ud for at tale med Jim Gray, Showtimes kommentator.

'Jeg kan bare sige, at Mike fik en syv centimeter lang flænge over sit øje, og Evander fik et lille bid i øret, der ikke betyder noget. Han sprang rundt som en lille tøs. Han fik lov til at fortsætte med at nikke skaller. Helt ærligt, én skalle kan være et uheld, men det kan femten ikke,' sagde John."