Foråret på Dplay og Discoverys kanaler
5 år siden

Foråret på Dplay og Discoverys kanaler

28/12 2019 kl. 17:00

Eventyr på Atlanten, brølende motorer og olympiske flammer. Store personligheder, store intriger, store dramaer på grønsværen, og et vemodigt farvel til en darling. Der er masser af underholdning fra det virkelige liv, når forårets programmer rykker ind på Dplay og Discoverys 11 kanaler. Se med allerede fra den 1. januar.

Uanset om man er til landsholdsfodbold, rørende reportager eller uløste mordsager, byder foråret 2020 på Dplay og Discoverys kanaler som altid på noget for enhver. Det bliver et forår spækket med programmer på vores mange kanaler, hvor streamingtjenesten Dplay byder på masser af eksklusive programmer og snigpremierer, længe inden programmerne rammer tv-skærmene. Dplay bliver også det eneste sted, hvor du kan se al spændingen fra alle discipliner under De Olympiske Lege i Tokyo.

"," siger Christian Kemp, adm. direktør for Discovery Networks Danmark.

Et forår i ’Top Gear’

Hurtige biler, spektakulære biler og biler man næsten ikke kan kalde biler. Action, drengerøvsstemning og vilde udfordringer. Til foråret blænder vi op for den danske version af det verdensomspændende bilprogram, ’Top Gear’.

Med tv-vært Felix Smith, skuespiller Dar Salim og racerkører Jesper Carlsen i front, præsenteres det første Top Gear på dansk. Også hos folk, der ikke kan kende forskel på en Lada og en Lamborghini.

," siger Christian Kemp.

’Top Gear’ får premiere på Dplay, og kan senere på foråret ses på Kanal 5.

Det ultimative eventyr

At sejle tværs over et ocean udelukkende med vindens hjælp er det ultimative eventyr. I sæson to af det populære format ’Over Atlanten’ skal seks kendte danskere uden sejlererfaring krydse Atlanten i sejlbåd. Journalist og radiovært Anders Lund Madsen, diamantdronningen Katerina Pitzner, musikeren Wafande, kunstneren Kristian von Hornsleth, YouTuberen Julia-Sofia og kokken Jesper Vollmer udgør i sæson to den umage besætning, der under lederskab af OL-guldvinder Jesper Bank, skal krydse det store ocean.

Vi er med, når nye venskaber bliver skabt, når bølgerne går højt, når hjemveen melder sig, når søsygen slår til, og når dagene smelter sammen med den uendelige horisont.

Sådan lød det poetisk fra Anders Lund Madsen før afrejse. Om Madsen fik ønskerne indfriet på rejsen, kan seerne se, når anden sæson af ’Over Atlanten’ får premiere til foråret på Kanal 5 og Dplay .

De største sager – og dem, der nager

Foråret på Dplay og Discoverys kanaler kommer som vanligt også til at stå i krimiens tegn. Vi fortsætter en stærk tradition for krimi med både nye og kendte formater, med blå blink, blodstænk, DNA-profiler og dét skridt tættere på politiets arbejde.

Det sker allerede fra den 1. januar, hvor vi på Dplay præsenterer det nye program ’Drabscheferne’. Programmet kan senere på foråret også ses på Kanal 5. I otte programmer fortæller politiets drabschefer om de grusomme sager, der stadig nager: De uopklarede mordsager. Ikke kun for spændingens skyld, men for at nye oplysninger kan komme frem. Mordene skal opklares. Morderne skal straffes. Og du er med.

Foråret byder også på sæson to af ’Forbrydelser der rystede Danmark’, som er reportageserien om de kriminalsager, vi alle talte om. Programmet har premiere på Dplay til foråret og kan senere på foråret også ses på Kanal 5.

Vi viser også nye sæsoner af de populære reportageserier ’Strøgvagterne’ og ’Lufthavnens Beredskab’, som begge har premiere på Kanal 5 og Dplay til foråret. Og så vender Vlado og kollegerne tilbage med blå blink og udrykning i den 22. sæson af succesformatet ’Politijagt’, der også har premiere på Kanal 5 og Dplay til foråret.

Ex’erne vender tilbage

Et hold nye singler står igen klar til at kaste sig ud i deres livs største oplevelse, når ’Ex on the Beach’ sæson fire har præmiere. Otte heldige singler med otte sprudlende personligheder, flytter i denne sæson ind en uovertruffen brasiliansk luksusvilla, der danner rammen for både intriger, kærlighed, jalousi og den slags drama, som kun ’Ex on the Beach’ kan levere. For ex’erne lurer hele tiden og er klar at bryde igennem havets overflade, når deltagerne mindst venter det.

’Ex on the Beach’ får premiere på Kanal 4 og Dplay til foråret.

Remee og Mathilde, Elvira og de danske Kardashians

Fascination, drømme og det lækre liv er i højsædet, når store personligheder lukker os ind i deres liv. 

Remee og Mathilde vender tilbage med endnu en sæson i programmet af samme navn, der allerede nu kan ses  på Dplay. Igen kommer vi helt tæt på hitproduceren Remee og kæresten, topmodellen Mathilde Gøhler, der lever et liv, som de fleste kun tør drømme om.

Det er også på Dplay, at vi i løbet af foråret kommer tæt på den sprudlende Elvira Pitzner, datter af diamantdronningen Katerina Pitzner, der i en alder af 22 år, har sat sig i direktørstolen i sit eget liv og skabt en succesfuld karriere ved simpelthen bare at være…. Elvira. Vi følger Elvira, hendes kæreste Marc, deres fælles hund, Eddie Spaghetti, og deres fascinerende, luksuriøse, kærlige – og til tider højdramatiske – hverdag.

Vi skal også stifte bekendtskab med Olsen-familien, hvis mest kendte medlem er realitystjerne, blogger og influencer Irina Olsen. Det er ikke helt ved siden af at kalde Olsen-familien for ”de danske Kardashians”, så snart man får indblik i deres farverige familieliv. Den farverige familie kan ses på Kanal 4 og Dplay allerede i januar måned. 

De unge mødre i nye omgivelser

Det bliver en af Discovery Networks Danmarks helt store reportageserier, der bliver foregangsmænd eller rettere –kvinder, når den digitale satsning på Dplay skydes i gang i 2020.

Allerede den 6. januar er sæsonpremiere på den 29. sæson af reportageklassikeren ’De unge mødre’. Men som noget helt nyt vises programmet eksklusivt på Dplay. For Danmarks sejeste mødre nyder godt af alle de nye, spændende muligheder, streamingformatet giver. Som noget helt nyt filmer de unge mødre nemlig selv programmet, hvilket betyder, at vi kommer endnu tættere på, når mødrene hudløst ærligt deler ud af deres liv.

’De unge mødre’ vises eksklusivt på Dplay.

Et 2020 for de sportsglade

2020 bliver i den grad også et sportens år på Dplay og Discoverys kanaler. Vi starter med et vemodigt farvel til hele Danmarks tennisdarling, Caroline Wozniacki.

Hun slår nemlig de sidste slag som professionel tennisspiller ved Grand Slam-turneringen Australian Open. Følg Danmarks uden sammenligning største internationale sportsnavn i sine sidste kampe for at gentage karrierens største triumf – sejren ved Australian Open i 2018. Og sig farvel og tak til Caro for mange timers storslået og neglebidende underholdning. Det er sidste chance.

Australian Open spilles fra 20. januar til 2. februar 2020 og sendes eksklusivt på Eurosport, Kanal 5 og Dplay.

2020 bliver også året, hvor Discovery for anden gang kan lægge skærm til De Olympiske Lege. Første gang var under vinter-OL i PyeongChang i 2018, og ambitionerne for OL-dækningen er ligeså høje denne gang som under vinterlegene i Sydkorea.

Fodboldlandsholdet har hjemmebane på Kanal 5 og Dplay. Og i 2020 venter der igen stærke oplevelser med Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og resten af de danske stjerner. Landsholdet skal nemlig pudse formen af op til EM på hjemmebane, og Kanal 5 og Dplay er naturligvis med i forberedelseskampene frem mod EM-slutrunden.

Derudover bliver det også spændende at følge FC København i 1/16-finalen i Europa League. De danske mestre har fået en interessant lodtrækning, når de skotske mestre fra Celtic venter i to nervepirrende opgør. Uanset om FC København besejrer skotterne eller ej følger vi turneringen tæt hele vejen til finalen i polske Gdansk den 27. maj.

Samtidig er vi selvfølgelig med helt til det sidste i det, der tegner til at blive en ultra spændende afslutning i 3F Superligaen. Her går vi ind i et forår, hvor FC Midtjylland og FC København kommer til at kæmpe indædt om titlen, og så bliver det også interessant at se, om AGF kan hente de første medaljer i mands minde.

Jakob Fuglsang havde et forrygende 2019, hvor han vandt Liége-Bastogne-Liége, en etape i Vueltaen og mange andre løb. I 2020 satser den stærke dansker på et godt resultat i Giro d’Italia, som i Danmark kan ses eksklusivt på Eurosport og Dplay. Astana-rytteren går efter at gøre sig gældende i det samlede klassement og kan samtidig bruge løbet som en del af sine forberedelser frem mod OL i Tokyo, hvor drømmen er endnu en OL-medalje.

Dyk ned i forårets programmer på Dplay og Discoverys kanaler her, hvor vi løbende offentliggør premieredatoer og nye programmer.

TV Guide og programoversigt for dagens tv

Se dagens programmer eller få et fuldt overblik over de næste dages tv programmer.

TV i aften

For at gøre det nemmere for dig at finde ud af hvad du skal se i aften, har vi lavet en dedikeret visning af tv der bliver sendt i primetime. Du kan finde det i menuen i toppen, eller se den her.

TV lige nu og næste gang

For at få et hurtigt overblik og hvad du kan se på tv lige nu og hvad der kommer næste gang, kan du bruge menu punktet Nu & Næste eller du kan se den her.

DR tv guide og programoversigt

DR1, DR2, Ramasjang giver dig et bredt sortiment af serier, film, debatter, nyheder og børnetv. Danmarks Radio har gennem tiden produceret alt fra dramaserier til den årlige julekalender. Brug nedestående links til at find uge oversigten over DR's kanaler:

TV2 tv guide og programoversigt

TV2 giver dig nyheder, vejret, sport og underholdning. Du kan se de populære programmer som "Go’ morgen Danmark" og "Go’ aften Danmark", "Danmark har talent" og meget mere. Brug nedestående links til at find uge oversigten over TV2s's kanaler:

TV3 tv guide og programoversigt

TV3 er din kanal for sport, reality og underholdning. Det er her du finder programmer som ‘Paradise Hotel’, ‘Divaer i Junglen’ og meget mere. Brug nedestående links til at find uge oversigten over TV3s's kanaler:

Vores historie

Tvguide.dk er Danmarks største og bedste online tv-guide med 5 millioner besøgende pr. måned – flere end 150.000 tv-seere besøger os om dagen. Vores brugere hungrer efter information om, hvad der kommer på Tv i aften på DR1  og på TV2, hvornår Paradise Hotel bliver sendt på TV3, eller om det nu er DR1 eller TV2, der sender X Factor. 15 års tæt samarbejde med danske og udenlandske tv-stationer betyder, at vi leverer Danmarks største og bedste tv-guide til mobil, tablets og laptops.

Vores mobile version af Tvguide.dk, en tv-guide til din mobil, der giver dig et hurtigt overblik i sofaen. Tvguide.dk bliver jævnligt opdateret med nyt design og funktionalitet, bedre brugervenlighed samt øget fokus på de seneste tv-formater som streaming tv og ikke mindst gossip og videoindhold. Den nye tv-guide giver et bedre tv-overblik, ikke mindst på iPad og iPhones. Vi gør os umage for at informere dig om, hvad der sendes på dit fjernsyn, hvilke film du skal se på tv i aften, de nyeste tv serier, weekendens fodboldkampe, og hvad tid der kommer Formel 1 og på hvilken kanal.

Tvguide.dk arbejder tæt sammen med DR1,  TV2, TV3 og Viaplay Group samt de største skandinaviske tv-stationer som de svenske kanaler SVT1, SVT2, TV4 og Norske NRK1, NRK2, TV2 og TVNorge. Vores redaktionelle linje vil i 2024 også blive udvidet, og vi fortsætter med at dække tv-nyheder og det nyeste gossip fra reality-tv verdenen. Herudover skriver vi nyheder om de mest populære tv-shows som X Factor, Vild med dans, Den store bagedyst og andre top tv-programmer.

Det nye Tvguide.dk satser udover bedre brugervenlighed på de seneste tv-formater som f.eks. streaming tv. Tvguide.dk streaming service, giver brugerne adgang til alt streaming tv indhold der er tilgængeligt i Danmark, med trailers, ratings og bruger kommentarer til film og tv serier. Du kan oprette en profil og skræddersy din profil efter helt egne personlige behov, ved at vælge og fravælge kanaler samt streaming tv.

Tvguide.dk's streaming sektion Play finder du alt indhold fra både Netflix, DR Play, Viaplay, Apple TV+, TV2 Play, HBO Max, C More og Discovery+.

Vi forventer, at Tvguide.dk fortsætter med at vokse og ser det som et helt realistisk mål, at vi når 6 mio. månedlige besøgende ved udgangen af 2024.