DR sætter ekstra tryk på musikken i foråret
5 år siden

DR sætter ekstra tryk på musikken i foråret

16/1 2020 kl. 14:00

Da knap 700.000 seere sidste søndag så og måske sang med på sangene fra den danske højskolesangbog gennem hele dagen på DR2, markerede det indledningen på et halvt år, hvor DR sætter ekstra tryk på musikken og inviterer til flere musikalske arrangementer i hele Danmark.

Siden DR opstod i 1925 har musik været en integreret del af DR’s tilbud – dengang med klassisk musik og radioens symfoniorkester som noget af det første, man kunne lytte til. De senere år har digitaliseringen betydet store forandringer i måden, vi lytter til musik og oplever musik på. Men musik er stadig en enorm stor del af de flestes hverdag, og musikken giver i dag fortsat anledning til både store oplevelser og stærke fællesskaber.

Så DR prioriterer fortsat musikken højt, og sammen med flere samarbejdspartnere vil DR i foråret både invitere til mere fællessang og til flere store shows og programmer, der vil sætte fokus på og hylde dansk musik. Nye digitale musiktilbud vil også se dagens lys for at styrke musikformidlingen til den unge målgruppe og samtidig sætte fokus på den nye danske musik.

Alsang - mangestemmig fællessang

I anledningen af 75-året for befrielsen inviterer DR sammen med foreningen Spil Dansk og Frederiksberg Kommune den 4. maj til fællessang i Frederiksberg Have. Arrangementet ’Alsang’ vil i 2020 genskabe de fællessangsarrangementer, der under samme navn samlede omkring en million mennesker til sang for fællesskabet under besættelsen.

Den 4. maj vil der være plads til mange tusinde mennesker, og for de, der ikke kan være med, vil DR sende live fra dagen, så resten af Danmark også kan deltage i den mangestemmige fællessang. 

"Det skaber et unikt fællesskab, når man synger sammen med andre, og fællessang er en stor del af vores fælles danske kultur og historie. Derfor er Alsang et rigtig godt initiativ som DR er både glade og stolte af at kunne være med til at realisere sammen med gode samarbejdspartnere," siger Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef for DR Kultur og Samfund.

Jørgen Thorup, der er formand for Spil Dansk, glæder sig også til den 4. maj.

"Det bliver en spændende aften, hvor historien bliver levendegjort, så vi kan genopleve, hvordan alsangen var med til at give danskerne håb og sammenhold, da nationen var i knæ. Det kan minde os om, at demokrati ikke er noget, der er givet."

Dansk Melodi Grand Prix

Den 7. marts afholdes Dansk Melodi Grand Prix 2020. Danskerne har i år endnu mere indflydelse på valget af sangene, og musikken kommer til at fylde mere. I morgen præsenteres værterne for årets show og allerede i næste uge begynder semi-finalen, hvor danskerne over hele landet kan være med til at vælge de første sange, der skal deltage.

"Sangene i Dansk Melodi Grand Prix vil være endnu mere varierede end tidligere, så flere kan se deres musikinteresse afspejlet i showet. I det hele taget vil vi gerne have, at musikken i Dansk Melodi Grand Prix får en endnu større betydning for flere, samler Danmark om musikken og sangskrivning og inviterer endnu flere til at være en del af Dansk Melodi Grand Prix," siger Gustav Lützhøft.

Dansk Melodi Grand Prix 2020 afholdes i år i Royal Arena.

P3 Guld i Aalborg

Dansk musik har en særlig position på P3, og den 28. marts afholder kanalen den tilbagevendende årlige hyldest og markering af ny dansk musik ’P3 Guld’. Showet foregår i år i Musikkens Hus i Aalborg.

En række danske navne kommer til at optræde live til showet, mens der uddeles priser til de kunstnere, der har sat markante kunstneriske aftryk i det forgangne år. Det gælder både etablerede navne såvel som de nye stjerneskud, der kommer til at tegne dansk musik i fremtiden. De tre priser, der skal uddeles er ’P3 Prisen’, ’P3 Talentet’ og ’P3 Lytterhittet’.

KarriereKanonen er skarpladt

DR’s musikalske talentprojekt for danske bands og artister ’KarriereKanonen’ har eksisteret siden 2002 og har gennem årene bidraget med masser af kvalitet, hits og nyskabelse til den danske musikscene. 

I foråret 2020 vil ’KarriereKanonen’ tage sig anderledes ud end tidligere. Hvor man før valgte 12 artister eller bands, vil man i år blot udvælge 10 artister. Det sker for at kunne give de talentfulde danske bands et endnu bedre og mere koncentreret forløb end tidligere.

I begyndelsen af februar vil de ti udvalgte artister blive offentliggjort, hvorefter de ti til marts vil deltage i KarriereKanonens semifinale, som i år vil blive afholdt i DR Koncerthuset, hvor intentionen er at skabe et attraktivt og indbydende KarriereKanonen-univers for publikum med 10 skarpe optrædener.

Fra seminalen går fem artister videre til finalen, der i år afholdes på Spot Festivalen (30. april-3. maj) i Aarhus.

Efter finalen kåres to vindere, som får et skræddersyet talentudviklingsforløb hos Bandakademiet samt efterfølgende koncerter og spillejobs arrangeret af DR Koncerthuset, SPOT og Smukfest. Samtidig følges vindernes udvikling tæt på DR’s platforme.

Nye musikprogrammer og formater

P3 har i programmet ’Pelle Peter på P3’ også rettet blikket udelukkende på dansk musik, mens de nye P3-programmer 'Selv tak' med Emil Lange, 'Tættere på himlen' med Andrew Moyo og 'Ny Lyd' med Fie Neergaard også tager udgangspunkt i musikken. Det samme gør sig gældende for følgende tre nye programmer på P6 Beat: 'Musiklivet' med Carsten Holm, 'Vær.her.nu' med Mads Axelsen og 'Bassen på P6 Beat' med Johan Wohlert og Camilla Jane Lea. Lige efter nytår lancerede P4 også et nyt musikprogram, ’Toner’, med Carsten Holm som vært, som fokuserer på dansk musik og de oplevelser, som musikken kan give. P3 og P6 BEAT i løbet af foråret vil præsentere flere nye programmer med musikken som omdrejningspunkt, og som også vil gøre sig som digitale formater.

For mange er mobilen nemlig blevet en hovedindgang til musikalske oplevelser. Derfor har DR og vil DR også i fremtiden lave flere digitale musiktilbud, så musikformidling ikke bare foregår live i radioen, men også via podcasts og andre formater i DR’s Radioapp.

Allerede nu kan et format som ’Mixtapes’ opleves i radioappen, hvor flere af DR’s radioværter formidler musik i et podcastformat, mens podcastserien ’Splittet til Atomer’ dissekerer forskellige sange af danske kunstnere og kortlægger sammen med kunstnerne, hvordan et nummer er blevet til. Sådanne og lignende formater vil der i foråret blive lavet endnu flere af, mens der også er nye musikprogrammer fra DR3 på vej.

 

TV Guide og programoversigt for dagens tv

Se dagens programmer eller få et fuldt overblik over de næste dages tv programmer.

TV i aften

For at gøre det nemmere for dig at finde ud af hvad du skal se i aften, har vi lavet en dedikeret visning af tv der bliver sendt i primetime. Du kan finde det i menuen i toppen, eller se den her.

TV lige nu og næste gang

For at få et hurtigt overblik og hvad du kan se på tv lige nu og hvad der kommer næste gang, kan du bruge menu punktet Nu & Næste eller du kan se den her.

DR tv guide og programoversigt

DR1, DR2, Ramasjang giver dig et bredt sortiment af serier, film, debatter, nyheder og børnetv. Danmarks Radio har gennem tiden produceret alt fra dramaserier til den årlige julekalender. Brug nedestående links til at find uge oversigten over DR's kanaler:

TV2 tv guide og programoversigt

TV2 giver dig nyheder, vejret, sport og underholdning. Du kan se de populære programmer som "Go’ morgen Danmark" og "Go’ aften Danmark", "Danmark har talent" og meget mere. Brug nedestående links til at find uge oversigten over TV2s's kanaler:

TV3 tv guide og programoversigt

TV3 er din kanal for sport, reality og underholdning. Det er her du finder programmer som ‘Paradise Hotel’, ‘Divaer i Junglen’ og meget mere. Brug nedestående links til at find uge oversigten over TV3s's kanaler:

Vores historie

Tvguide.dk er Danmarks største og bedste online tv-guide med 5 millioner besøgende pr. måned – flere end 150.000 tv-seere besøger os om dagen. Vores brugere hungrer efter information om, hvad der kommer på Tv i aften på DR1  og på TV2, hvornår Paradise Hotel bliver sendt på TV3, eller om det nu er DR1 eller TV2, der sender X Factor. 15 års tæt samarbejde med danske og udenlandske tv-stationer betyder, at vi leverer Danmarks største og bedste tv-guide til mobil, tablets og laptops.

Vores mobile version af Tvguide.dk, en tv-guide til din mobil, der giver dig et hurtigt overblik i sofaen. Tvguide.dk bliver jævnligt opdateret med nyt design og funktionalitet, bedre brugervenlighed samt øget fokus på de seneste tv-formater som streaming tv og ikke mindst gossip og videoindhold. Den nye tv-guide giver et bedre tv-overblik, ikke mindst på iPad og iPhones. Vi gør os umage for at informere dig om, hvad der sendes på dit fjernsyn, hvilke film du skal se på tv i aften, de nyeste tv serier, weekendens fodboldkampe, og hvad tid der kommer Formel 1 og på hvilken kanal.

Tvguide.dk arbejder tæt sammen med DR1,  TV2, TV3 og Viaplay Group samt de største skandinaviske tv-stationer som de svenske kanaler SVT1, SVT2, TV4 og Norske NRK1, NRK2, TV2 og TVNorge. Vores redaktionelle linje vil i 2024 også blive udvidet, og vi fortsætter med at dække tv-nyheder og det nyeste gossip fra reality-tv verdenen. Herudover skriver vi nyheder om de mest populære tv-shows som X Factor, Vild med dans, Den store bagedyst og andre top tv-programmer.

Det nye Tvguide.dk satser udover bedre brugervenlighed på de seneste tv-formater som f.eks. streaming tv. Tvguide.dk streaming service, giver brugerne adgang til alt streaming tv indhold der er tilgængeligt i Danmark, med trailers, ratings og bruger kommentarer til film og tv serier. Du kan oprette en profil og skræddersy din profil efter helt egne personlige behov, ved at vælge og fravælge kanaler samt streaming tv.

Tvguide.dk's streaming sektion Play finder du alt indhold fra både Netflix, DR Play, Viaplay, Apple TV+, TV2 Play, HBO Max, C More og Discovery+.

Vi forventer, at Tvguide.dk fortsætter med at vokse og ser det som et helt realistisk mål, at vi når 6 mio. månedlige besøgende ved udgangen af 2024.